Grøn december – hvid jul? Tak for et godt 2018

Grøn december – hvid jul? Tak for et godt 2018

“Om lidt er det atter jul, om lidt et nyt år vi skriver ind – Med bæredygtige briller på, i 2019 har vi dem på igen”.

Set i bakspejlet er 2018 fløjet afsted og lidt utroligt, at et nyt spændende år allerede snart står for døren. Året har budt på både medgang og modgang (udfordringer og succesoplevelser) men vi har været fokuserede og omstillingsparate internt i organisationen, hvilket giver os et fornuftigt udgangspunkt for 2019. Vi vil fortsætte med at drive grøn, ansvarlig virksomhed med bæredygtige mål for øje, samt tage vores del af ansvaret i at fremme en mere bæredygtig erhvervsudvikling og forhåbentlig inspirere andre virksomheder, samarbejdspartnere og kunder til at gøre det samme.

Med det hold, som vi har nu, føler vi, at CO2LIGHT står stærkere end nogensinde før, og vi glæder os til at fortsætte de gode takter og tilbyde de bedste LED-løsninger, så endnu flere installatører vil se os som fortrukne leverandør. I den forbindelse vil vi af hjertet takke vores faste installatørpartnere for det altid gode, professionelle samarbejde. Et særligt kados til alle vore medarbejdere i landets afdelinger (Aalborg, Herning, Fyn og Greve) – uden jer, ingen CO2LIGHT.

Året, der gik med raske skridt
CO2LIGHT showroomDer er sket meget i hovedkvarteret på Gørtlervej i Aalborg. Vi har fået ryddet godt og grundigt op og flyttet rundt på lageret, så der nu er mere plads til nye produkter, og vores projektleder kan hygge sig i sit lille arbejdsværksted. Vores anderledes, sjove showroom er blevet færdig, vi har fået ny hjemmeside (.dk og .com) og er snart i luften med en online outletshop for installatører. Vi sponserede lys og deltog for fjerde år i træk ved Aalborg Bæredygtighedsfestival, vi blev for anden gang udnævnt til Børsens Gazelle, og der har igen været mange dygtige praktikanter fra AAU og UCN i huset.

Med en december måned, der snart lakker mod enden, vil vi gerne ønske jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi holder lukket fra fredag 21. december, men vender stærkt tilbage igen onsdag 2. januar.

1 Comment

  1. Jarvis Chrisjohn 7 months ago

    Write more, thats all I have to say. Literally, it seems as though you relied on the video to make your point. You definitely know what youre talking about, why throw away your intelligence on just posting videos to your site when you could be giving us something enlightening to read?

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*