HBK med nye lyskilder


Fjerboldene i HBK svæver nu under ny LED
Det har været en stor beslutning for bestyrelsen i Horsens Badmintonhal, at holde hallen lukket fire dage i uge 7 for at få installeret nye LED-lyskilder over banerne, men her en lille måned efter og en masse intense kampe senere, er både bestyrelse, spillere og trænere positivt overrasket over de nye lyskilder. Der er nu kommet mindre men bedre lys, og HBK kan se frem til store fremtidige besparelser på deres elregning – uden selv at skulle finansiere gildet.

Første gang i historien
Horsens Badmintonhal er én af de få selvejende haller i landet, der udelukkende fokuserer på badminton, og det sætter nogle specifikke krav for faciliteterne, især belysningen på banerne. Bestyrelsen har altid gjort meget for at skabe de bedste rammer for deres nu 530 medlemmer, og specielt med de mange ungdoms- og elitespillere i hallen skal den lille fjerbold være nem at se.

Hallen og faciliteterne er ofte under renovation, da økonomisk hjælp fra lokale fonde gør det muligt at skabe forbedringer løbende, og der er også sket meget i årenes løb. Det er dog første gang i historien, at hallen lukkes så mange dage i træk siden tilblivelsen i 1976, så bestyrelsens beslutning om udskiftning af lyset mødte megen modgang i starten. Dels var opfattelsen af LED i forbindelse med badminton ikke just overvældende positive. Derudover mente man heller ikke, at timingen var god, da lyskilderne skulle installeres i uge 7 – lige op til to turneringer i weekenden.

Som et klassisk eventyr endte alting dog lykkeligt. Tilbagemeldingerne har været meget positive, og myten om, at LED ikke hører hjemme over en badmintonbane er nu blevet aflivet.

Skepsis erstattet med begejstring
Det nye lys blev hurtigt udsat for den ultimative test, da ungdoms- og elitespillerne allerede få timer efter, at omlægningen var tilendebragt fredag formiddag, fik mulighed for at tæske til fjerboldene i det helt nye LED-skær. Her blev alt skepsis hurtigt manet i jorden, og især elitetrænerne var positivt overrasket. Hallen opfattedes nu næsten som ny.

HBK– Lyset er (trods en 14-dages tilvænningsperiode) blevet markant bedre, og helt anderledes klart, trods de 12 rækker af 9 armaturer med lysstofrør over banerne nu er blevet reduceret til bare 6 armaturer med LED. Hele hallen er nu lyst tilstrækkeligt og klart op. Det er som om, at hallen er blevet meget større, og jeg er overbevidst om, at spillerne nu får mere ud af faciliteterne herude. De ældre brugere er stadig ikke overbeviste, men alle andre er tilsyneladende meget begejstrede. Weekendens turneringer forløb fuldstændig problemfrit, og mange af de gæstende spillere roste vores nye LED-lys,” udtaler 69-årige Niels Stidsen, kasserer i bestyrelsen.


CO2LIGHT – den rette samarbejdspartner

Installationen blev eksekveret fleksibel og hurtig i samarbejde med PL Service Midtjylland, som kun havde til og med fredag for at nå deadline. Før, under og efter omlægningen til LED har der været et højt serviceniveau og en sund, bærende dialog mellem HBK og CO2LIGHT, hvilket arbejdsgruppen har været meget begejstret over. Den estimerede besparelse, som HBK nu kan forvente fremover, ligger på 63 procent af den nuværende elregning. Et stort beløb for en mindre institution som Horsens Badmintonhal, der nu kan bruge de frigjorte midler på andre forbedrende tiltag.

Vigtigst for den engagerede kasserer har været det høje serviceniveau, den professionelle og troværdige rådgivning fra CO2’s projektansvarlige hele vejen igennem, og naturligvis muligheden for at starte projektet op uden den helt store investering.

For Niels Stidsen, som efterhånden har set tusindvis af fjerbolde flyve under loftet, er han ikke et sekund i tvivl om, at omlægningen til LED har været den helt rette beslutning, og han vil helt klart anbefale et samarbejde med CO2LIGHT. Han glæder sig over, at medlemmerne nu har fået de klart bedste rammer at spille badminton under, og håber samtidig, at det kan lokke nye medlemmer til.