Kilowatt-timer lyver ikke

Kilowatt-timer lyver ikke

Kritikere og nej-sigere kan være svære at komme udenom. Sådan er realiteten desværre med alle brancher. LED-teknologien kan på mange måder lyde for god til at være sand. Kan det virkelig passe, at man kan få lyskilder, der holder op til 7 gange længere end traditionelle lyskilder, ved nogle projekter give over 70 % besparelser på bundlinjen og samtidig reducerer energiregnskabet markant? Til skeptikerne må vi bare sige: Kilowatt-timer lyver ikke!

Kan du stole på de besparelser, din leverandør garanterer ved udskiftning til LED?

Det er nemt at love guld og grønne skove, men er der så stor gevinst på den anden side af LED-regnbuen, som der loves? Først og fremmest er det vigtigt, at man undersøger markedet, inden man vælger leverandør. Den billigste løsning ender nemlig oftest med at blive den dyreste på sigt.

For CO2LIGHT, er dokumentation og teknisk viden altafgørende. Dokumentation i form af ekspertise og professionel rådgivning, en troværdig Dialux- og økonomiberegning, og udbredte kvalitetsprodukter, der holder og leverer varen. Det er dog nemt for os at klappe os selv på skulderen og postulere alverdens. Det der skaber validitet, er netop udtalelser fra kunderne, og helst fra de kunder, der har haft en LED-løsning over en længere periode. På den måde kan vi skabe et retvisende billede og faktuelt dokumentere, at besparelserne rent faktisk holder stik!

Bæredygtig belysning – mere end en døgnflue

Herunder har vi tre forskellige typer kunder. Fælles for alle er, at de har mange lyskilder, mange brændetimer, specieltegnede produkter og installationer, der nu er over 2 år gamle. Vi taler henholdsvis om en bilforhandler, en svømmehal og en idrætshal, der rent geografisk er spredt godt ud på landkortet.

Rævhede Auto A/S ved Aabybro blev energioptimeret i sommeren 2015, og deres besparelser på elforbruget er stadig intakte:

– Lyset er mere naturligt og klart. De hvide biler er hvide igen, man kan rigtigt se farverne og detaljerne fremhæves. Vi fik dobbelt så meget lys end tidligere, men til trods for det har vi næsten halveret elregningen, hvilket stadig holder her over to år efter.” (Salgschef, Peter René Bostrup)

Ulstruphallerne gennemgik også et massivt ansigtsløft med deres belysning i 2015, hvor hele tre haller blev LED-optimeret. Til trods for flere gæster og markant flere timer i udlejning af lokaler (over 300 timer mere end i 2015) hænger besparelserne stadig sammen:

– Vi er gået fra ca. 115.000 kWh i 2015 til 103.000 kWh sidste år. 2017 er det år, hvor vi har haft størst udlejning af lokaler nogensinde, hvilket siger en del. Den stigende aktivitet i cafeteriet med konfirmationer, fester og julefrokoster, skal nemlig også medregnes i det samlede elforbrug. Jeg har svært ved at komme med et eksakt beløb i kroner, men jeg kan kun sige, at vi sparer mange penge på vores lys.” (Halinspektør, Dines Boye)

FrederiksborgCentret (Hillerød Svømmehal) begyndte samarbejdet med os i ca. 2013, hvor lyskilderne i hele centret langsomt blev udskiftet. I dag er al belysning i både centret og især svømmehallen erstattet med energisparende LED, og der har været en kontinuerlig reduktion af strømforbruget lige siden. Til trods for flere badegæster og ændrede åbningstider er besparelserne stadig stabile.

– Det kan være svært at komme med et præcist tal på vores samlede besparelser i kroner/øre, da vi ikke har en samlet energimåler, men kilowatt-timerne lyver ikke, og vi har reduceret vores elforbrug med godt 2/3 i forhold til tidligere.” (Teknisk Chef, Poul Rask Alsing)

CO2LIGHT har længe haft et godt samarbejde med Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, og vi har været så heldige at få bragt en omfattende artikel, der runder magasinet fint af på side 13 – 15. Her kommer vi godt omkring tankesættet bag LED, og fokuserer på nøgletal (kWh) fra to af de ovennævnte kundeprojekter. Du kan læse hele artiklen i online magasinet lige her.

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*