Bæredygtighedsfest for 3. år i træk


I år har Aalborg Bæredygtighedsfestival fem års jubilæum, og CO2LIGHT er stolte af at stå under vore bæredygtige farver på Toldbod Plads for nu 3. år i træk. Her vil nøgleordene være ‘bæredygtig energi, byggeri og transport’, hvor vi sammen med en række andre grønne, nordjyske virksomheder med hver sin bæredygtige erhvervsprofil vil vise og fortælle festivallens besøgende vejen til en grønnere, mere miljørigtig fremtid. 

Med fremtidens grønneste lyskilder står vi klar til at guide jer igennem en spændende, energisparende teknologi, der helt klart er kommet for at blive. Vi vil igen have CO2LIGHT-maskotten med (den hvide Tesla Roaster), og så sparkes der gang i en sjov konkurrence for både store og små, hvor man kan vinde 5 entré-billetter til Aalborg Zoo.

Så sæt kryds i kalenderen, lørdag 9. september fra kl. 10 – 16. Kig forbi til en smuk dag ved havnen, hvor hele Aalborg midtby er samlet i bæredygtighedens tegn. Få en snak med vores dygtige energikonsulenter (og en udviklingschef i ekstra hopla), der vil præsentere og rådgive om nyeste LED-teknologi, interessante grønne tiltag samt bliv klogere på, hvordan CO2LIGHT prioriterer bæredygtig erhvervsdrift.

Læs lidt om dagens program og de forskellige deltagende virksomheder her.