Specialister i professionel halbelysning


De fleste leverandører af lyskilder vil gerne være verdensmestre på et marked, der stadig er i rivende udvikling, og hvor teknologien hele tiden bevæger sig i nye spændende retninger. Nogle specialiserer sig i belysning til detailbutikkerne, mens andre satser mere på industrien.

Vi vil også være nummer ét i LED-klassen, men man kan altid stræbe efter at blive lidt bedre. Derfor er det godt at kigge indad indimellem. Det vigtigste for CO2LIGHT er at bevare vores troværdighed, professionelle omdømme og gode forhold til vores installatører såvel kunder.  Det område, som vi har haft rigtigt meget fokus på de seneste mange år, er professionel belysning til sports- og svømmehaller, hvilket har givet os solid erfaring, ekspertise og know how. Over 150 haller landet over er allerede blevet CO2-ficeret med bæredygtig LED, og planen er at sprede endnu mere lys over land og rige i 2018.

Sådan lysoptimerer vi din hal
I samarbejde med kunden får vi effektivt afklaret, hvilke ønsker og behov, der ligger til grund for projektet. Med en veldokumenteret Dialux-beregning udarbejdes en 3D-skabelon, som helt konkret illustrerer, hvilken belysnings-løsning, der bedst egner sig til pågældende hal. Denne illustration laves ud fra hallens beskaffenhed – herunder mål, reflektant fra loft, gulv, vægge, reklameskilte, tilskuerrækker med videre. Alt tages i betragtning. På den måde opnår vi det mest optimale og bedst kundetilpassede resultat – hver gang.

LED egner sig til alle sportsgrene – også badminton
Vi taler stadig med nogle halansvarlige, der ikke er overbevist mht. LED-lyskilder, når det gælder belysning til afvikling af specifikke sportsgrene. Her nævnes badminton som et eksempel, vi ofte støder på. Vi forstår bekymringen og problematikken, men her bliver vi samtidig nødt til at sige, at dette ikke har noget på sig. Vi har efterhånden lavet en god håndfuld haller, hvor én af de primære sportsgrene er badminton, og med rette setup, viden og forudsætninger på området er LED bestemt egnet til at fremhæve den lille fjerbold.

Hvorfor: Lyskilderne skal placeres i rækker mellem banerne i en god højde (4,5 – 5 meter) og uden for banen, langs langsiden. Lyset må ikke blænde eller kaste skygger på banerne. Det sikrer vores Sportsamaturer med Opal skærm. Farvetemperatur skal være 4000k (tæt på dagslys), og lyset så jævnt som muligt over hele banen, så fjerboldene ikke ‘forsvinder’ ved lysforskelle. Med rette rådgivning og produkter er alt muligt.

Herunder har vi tre glimrende eksempler på haller, hvis faciliteter ofte bruges til afvikling af badminton, og som alle har fået leveret LED-belysning fra CO2LIGHT.

HBK Badminton

“Lyset er blevet markant bedre, og helt anderledes klart, trods de 12 rækker af 9 armaturer med lysstofrør over banerne er blevet reduceret til bare 6 armaturer med LED. Det er som om, at hallen er blevet meget større, og jeg ved, at spillerne nu får mere ud af faciliteterne herude. Vi afvikler ofte turneringer, og mange af de gæstened spillere roser vores nye LED-lys.”
(Niels Stidsen, kasserer/Horsens Badminton)

 

 

FKS Hallen

“Vi er meget tilfredse med valget af armaturer, og det lys der nu er i hallen. Det var vigtigt med dæmp, så vi kan tilgodese alle brugeres behov under forskellige aktiviteter. Både skoleklasserne og de øvrige brugere af vores faciliteter er meget glade, hvilket er det vigtigste, og så ser vi naturligvis frem til gode besparelser på både elforbrug og kroner i fremtiden.”
(Vagn Jensen, formand i bestyrelsen for FKS Hallen)

 

 

 

Åruphallen

“Vi har nu LED fra CO2LIGHT i 3 af vores haller, og vi er meget glade for belysningen. Det fungerer fint, og der er kommet mere lys over banerne. Skyggerne er nu væk, og lyset falder mere ud til siderne, så hallerne virker mere oplyste. Det er svært at gøre alle tilfredse, men vi har ikke hørt noget brok fra nogen, hvilket tyder på, at alt bare spiller, som det skal.”
(
Hans Nielsen, centerleder i Åruphallen)